Musikforeningens årlige Skovtur



Tidspunkt
17-06-2023 kl. 10:30

Sted
Odd Fellow Gården, Køge 

Om arrangementet
MUSIKFORENINGENS ÅRLIGE SKOVTUR

Kære Medlem

Du inviteres hermed til årets "skovtur" i Køge by på Odd Fellow Gården, Jernbanegade 10, 4600 Køge

"Skovturen" starter med en guidet rundtur i Køge by. Vi skal se nogle af den smukke bys seværdigheder. Byrundturen varer ca. 1 3/4 time. Den starter ved stationen og slutter ved Odd Fellow Gården.

Der er ca. 300 m fra Stationen til Odd Fellow Gården, som ligger i Jernbanegade 10.

Dagen kommer til at se nogenlunde således ud:

Vi mødes kl. 10:30 uden for Køge Station.

S-Tog fra Kbh H kl. 09.25 ank. Køge Station 10.11 eller Regionaltog 4437 afg. 09.48, spor 4, ankomst Køge Station 10.14 iflg. nugældende køreplan.
Tag udgangen mod Jernbanegade på Køge Station.

Kommer du i bil er der givet vis plads i Parkeringshuset
Strædet, som råder over 450 parkeringspladser i et moderne P-hus. Indkørsel til P-hus sker via lyssignal fra Ivar Huitfeldts vej. Se venligst skiltning på området i forhold til retningslinier for parkering. Hvis I har forespørgsler kan Apcoa kontaktes på tlf.70231331.
Der er få minutters gang til Køge Station, Jernbanegade.

kl. 10:30 guidet tur i 2 hold

kl. 12:15 ankomst til Odd Fellow Gården

kl. 12:30 buffet

Vi slutter kl. 16:30

Udover frokosten vil der være kaffe/te - 4 alm. genstande. Hvad derudover nydes, er for egen regning. Der kan betales med Dankort og Mobile-pay.

Undervejs bliver der som sædvanlig underholdning, og vort dygtige, over 45 år gamle kor kommer og synger. Som vanlig vil der også være et sanghefte med fællessange.

Endelig er der blot at bede Mariehønen flyve op og bede om dejligt vejr.

Husk: Max. 2 billetter pr. medlem.

Vi glæder og til en dejlig dag sammen med jer.

Mange hilsener
Bestyrelsen



Pris
Prisgruppe Pris Status
  Voksen  250 kr. Venteliste

Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.